“Den hvide dronning” af Philippa Gregory

“Jeres forbandelser varer for længe og rammer de forkerte”

foto

Philippa Gregory: Den hvide dronning (Rosenkrigene I), Cicero, 2009, læst på dansk (originalsproget er engelsk). Jeg har lånt bogen på biblioteket.

Spoiler-alert: Hvis du slet ikke kender noget til The Wars of the Roses og aldrig har hørt om de forsvundne prinser i Tower of London, skal du nok springe dette indlæg over.

Selvom mit historiske kendskab til Rosenkrigene har været meget begrænset, har historien om Edward IV’s forsvundne sønner længe stået for mig som et af historiens mest grusomme eksempler på, hvad ambitioner og magtbegær kan bringe mennesker til. Jeg har gyst på trappen op til White Tower ved det sted, hvor man i 1600-tallet fandt skeletterne af to små drenge, som man mente måtte været Edward IV’s myrdede sønner; og jeg har mærket et stik i mit eget moderhjerte, hver gang jeg er stødt på historien.

Derfor burde jeg måske have vidst bedre end at gå i gang med bogen om Den Hvide Dronning, Elizabeth Woodville; de forsvundne prinsers mor. Men det gjorde jeg åbenbart ikke.

Bogen handler i korte træk om den unge enke Elizabeth Woodville, der i sin kamp for at sikre sine sønners arv krydser kongens vej, gifter sig med ham og bliver dronning af England under det kortvarige York-dynasti.

Jeg læste hele bogen med en klump i halsen og en ubehagelig fornemmelse i maven; en vis del af den blev læst med min 2½-årige søn sovende ved siden af mig, så jeg til enhver tid lige kunne forvisse mig om, at han ikke var i nogen overhængende fare.

Bogen som sådan syntes jeg var udmærket, selvom jeg aldrig rigtig følge, jeg som læser kom ind under huden på Elizabeth Woodville, der ikke rigtig fangede mig som person.

Det var – for mig – en svaghed ved bogen, da hele historien, pånær et enkelt kapitel, fortælles med jeg-fortæller gennem Elizabeth Woodvilles øjne. Som kvinde er hun dog aldrig der, hvor de store beslutninger bliver truffet og de store slag bliver udkæmpet. Der er ikke engang gjort særlig meget ud af at vikle hende ind i politiske intriger. Alt i alt giver det en temmelig passiv hovedperson, der samtidig ikke er tegnet med en særlig facetteret personlighed.

Både samtiden og senere historieskrivning har beskyldt Elizabeth Woodville for at være lidt af en heks. I Gregorys beskrivelse er det intet mindre end sandheden, og det irriterede mig. Jeg har ellers intet imod troldmænd, hekse og en drage hist og her. Men i en roman, der skulle beskæftige sig med en virkelig historie, virker det lidt malplaceret. Desuden har magien ikke nogen virkelig betydning for handlingsforløbet, og derfor virker det som om, det bare er kastet ind for at forsyne den passive kvindelige jeg-fortæller med et magtmiddel.

Det var slet ikke nogen dårlig bog, men hverken sproget, personerne eller handlingen var så medrivende som jeg tror, det kunne have været. I den rigtige forfatters hænder kunne man have fået meget mere ud af en omstridt karakter som Elizabeth Woodville, end Philippa Gregory formår i denne bog.

Jeg er spændt på at se, hvor meget det politiske spil omkring kommer frem i de andre bøger i serien; efter at have læst denne drømmer jeg om en forfatter, der ville gå til krigene lidt á la George Martin i A Song of Ice and Fire.

Jeg har dog fået blod på tanden efter at vide mere om Rosenkrigene; ud over at have slået adskillige af personerne op på Wikipedia og set dokumentarer på Netflix (til stor fortrydelse for min mand), er jeg begyndt på næste bog i serien, The Red Queen, der handler om Lancaster-arvingen Margaret Beaufort, der blev mor til Henry VII, grundlæggeren af Tudor huset. Jeg er allerede mere begejstret for den, og der kommer en anmeldelse en af dagene.

Vurdering

3/5 stjerner for en god, gedigen historisk fiktion, uden at være prangende.

Læs den: Hvis du har en svaghed for historiske romaner krydret med romantik og drama.

Læs den ikke: Hvis du ikke har lyst til at høre, hvad der skete med kongelige arvinger i 1400-tallets England.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s