Barndomsbøger #1

Jeg har læst og fået læst mange bøger som barn. Nogle af dem er gået tabt i glemslen; nogle af dem kan jeg pludselig huske noget fra, når jeg falder over dem på biblioteket eller i boghandlernes børneafdeling; andre husker og elsker jeg den dag i dag. Dette her handler om den sidste slags – De bøger, jeg stadig mindes med glæde.

IMG_0374-2.JPG

De bøger, der har betydet mest for mig, er nok Laura Ingalls Wilders “Det Lille Hus”-serie.

Bøgerne om den lille nybyggerpiges opvækst og familiens trængsler på Nordamerikas barske prærie har jeg både fået læst højt og siden læst selv – og med forskelligartede følelser.

Da jeg fik “Laura-bøgerne”, som vi kaldte dem dengang, læst højt af mine forældre fra jeg var omkring 6 år, var det de små historier fra dagligdagen, der fyldte mest. Jeg var helt fascineret over, hvordan de lavede mad, tappede ahornsirup, fik svineblæren at lege med som ballon, fik kludedukker i julegave osv. Jeg kan dog også huske, at uretfærdighederne og den meget strenge opdragelse meget for mig. Jeg kunne nærmest blive helt vred på Lauras vegne over de krav der blev stillet til børnene om at være kærlige og uselviske.

Da jeg senere selv læste dem, var det i højere grad den ældre Laura, der optog mig. De første bøger var jeg stadig glad for, men til forskel fra tidligere forstod jeg nu bedre især de sidste bøger, der handler om Lauras liv som næsten voksen, forlovet, nygift og ung mor.

Undervejs i Lauras opvækst rammes familien af den ene katastrofe efter den anden; græshopper æder høsten, storesøster Mary bliver blind osv.; men det er ikke det, der fylder bøgerne.

Nogen kunne måske kritisere bøgerne for at tegne et glansbillede og skøjte for let henover de virkelig tunge ting – Laura Ingalls Wilders har fx udeladt lillebroderen, der døde i en alder af 9 mdr., af historien og har sprunget de år over, hvor familien boede i byen og forsøgte sig med hoteldrift. Men jeg synes netop, at det fine ved bøgerne er, at de formår at fortælle om den barske tilværelse på et niveau, hvor de børn, som bøgerne er skrevet til, kan være med. Og måske også det niveau, som forfatteren, der selv var et barn, oplevede dem på. For mig er det faktisk bøgernes største charme.

Bøgerne tager meget af det svære med, men svælger ikke i det, og det indtryk, bøgerne efterlader, er derfor fyldt med kærlighed, mørke aftener med violinspil og historier og en ukuelig optimisme.

Jeg elsker alle bøgerne, men hvis jeg skal vælge en favorit, er det alligevel den første bog i serien, “Det lille hus i den store skov”, der med ahorn-tapning, sjælne indkøbsture til byen, familievisitterm juleaftener og leg, krydret med historier om bjørne og pumaer, har gjort det største indtryk på mig.

IMG_0376.JPG

Jeg brød mig i øvrigt ikke om den sukkersøde tv-serie med Melissa Gilbert i hovedrollen. Hun var ikke Laura, og den serie blev ved alt, alt for længe.

Reklamer

One thought on “Barndomsbøger #1

  1. Hej. Jeg fik dem også læst højt, og var fascineret af netop de samme ting – hverdagshistorierne 🙂 Måske, jeg skulle samle de bøger op igen på et tidspunkt.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s