“The Red Queen” af Philippa Gregory

TRQ

Philippa Gregory: The Red Queen, Simon & Schuster UK, 2010, læst på engelsk (biblioteksbog)

Bogen er den 2. bog i Gregorys serie om “The Cousin Wars”, også kendt som Wars of the Roses.

I denne bog følger vi Margaret Beaufort/Stafford/Stanley; Lancaster-arvingen, som på mange punkter er Elizabeth Woodvilles diamentrale modsætning.

“I don’t think your God has ever advised you otherwise. You hear only what you want. He only ever commands your preferences.”

Bogen tegner et fint portræt at en religiøs fanatiker. Hvor tæt portrættet kommer på den virkelige Margaret Beaufort, kan ingen vide. Men bogen giver en spændende beskrivelse af en stolt, selvoptaget, ambitiøs kvinde, der altid formår at få Guds vilje til at passe med sine egne ambitioner. Ikke et særlig sympatisk portræt; men det giver mere dybde til karakteren, at forfatteren i stedet formår at få læseren til at følge de motivationer, der ligger til grund for hendes handlinger. Man kommer ikke til at holde af Margaret, men man kommer til at forstå hende, og det er måske i virkeligheden mere interessant.

Det fungerer også godt nu at opleve de samme begivenheder fra en anden synsvinkel. Bogen drager fordel af, at man allerede har set de samme begivenheder udspille sig fra Elizabeth Woodvilles synsvinkel; det giver flere nuancer for læseren. Denne bog starter dog nogle år tidligere og giver også et billede af de begivenheder, der ligger forud for “Den hvide dronning”.

Margaret er mere en del af intrigerne end Elizabeth. Selvom også hun en stor del af tiden er afsondret fra begivenhederne, får man i denne bog langt mere med af det politiske spil, og historien bliver mere levende. Jeg-fortælleren er måske også droppet i lidt større omfang end i “Den hvide dronning” (Jeg ved det ikke, for jeg talte ikke sider, men det er mit indtryk). Man får i hvert fald hele historien om det sidste, afgørende slag med.

Jeg havde klart en bedre læseoplevelse med denne bog, og der var færre elementer, der irriterede mig undervejs. Hovedperson bliver mindre og mindre sympatisk undervejs, men til gengæld fangede bogen mig mere og mere, så jeg til sidst næsten ikke kunne lægge den fra mig.

“A horse! A horse! Get the king a horse!”

Jeg er solgt. Der er ekstre point for den lille reference til Shakespeare.

Vurdering
Allerede efter de første kapitler var jeg sikker på, at “The Red Queen” skulle have en stjerne mere end “Den hvide dronning”. Den sidste del af bogen overbeviste mig om, at den fortjener:
4/5 stjerner

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s