“Tine” af Herman Bang

“En officer havde talt lystigt til en flok, der stod tæt ved smedens lod hvor kisterne stod i rad to og to oven på hinanden; så sagde en af soldaterne, fast og stille: – Ja, hr. løjtnant, vi ved jo, at vi skal derud. Og der  blev ganske stille i kredsen, mens officeren gik.”

Image-1

Herman Bang: Tine, Forlaget Union, illustrationer af Svend Otto S., oprindeligt udgivet 1889

Det sker ret sjældent, at jeg bliver så grebet af en bog, at jeg ikke kan lægge den fra mig uden at have fået det sidste med; selvom klokken er over midnat, og der er to børn, hvis stå-op tid ikke tager hensyn til, hvornår jeg er faldet i søvn. Men “Tine” kunne jeg ikke slippe, før jeg havde vendt den sidste side i sengebordslampens skær omkring kl. 2.00. Og trods det sene tidspunkt gik der alligevel lidt tid, før jeg kunne falde i søvn – For “Tine” er en af den slags historier, der bliver siddende i kroppen længe efter.

Herman Bang skrev ikke komedier (eller jo, en enkelt, men den var vist ikke den store succes). Man bliver ikke i godt humør af at læse hans bøger – ikke af historien i hvert fald. Temaerne er tunge; triste skæbner, synd og skam, ensomhed, ulykkelig kærlighed, sygdom, krig. Og Tine er alt dette.

Jeg var begejstret for “Ved Vejen” for det fine portræt af den stilfærdige Katinka Bai. Men “Tine” har jeg haft stående i min reol i årevis uden at åbne den (siden jeg fandt den i min fars reol, gemt i den bugnende samling af biografier og krimier). Herman Bang er ikke en forfatter, hvis værker jeg bare lige samler op og får lyst til at læse. Eller det vil sige – det gjorde jeg så alligevel for et par dage siden, nok fordi Det Fiktive Univers for nylig omtalte “Ved Vejen”, og jeg blev mindet om, hvor meget jeg havde nydt at læse dén. Og jeg nød også at læse “Tine”.

“Tine” foregår i en landsby på Als i året 1864. Handlingen strækker sig over nogle måneder, men med tilbageblik til tidligere – og mere muntre – tider.

Tine er hushjælp i skovridergården og nært knyttet til familien, særlig husets frue. Da skovriderfruen bliver sendt i sikkerhed for krigen i København, kommer Tine imidlertid tættere på skovrideren og forelsker sig i ham.

Historiens baggrundstæppe og det, der driver handlingen frem, er krigen i 1864. Kanonernes tordnen ved Dybbøl kan høres i baggrunden og får vinduerne til at klirre, og den idylliske landsby oversvømmes af soldater, sårede og flygtninge. Det er faktisk krigen, der fylder mest i historien – Krigen set fra lokalbefolkningens side og fra de soldater, der bliver sendt ud for at dø for fædrelandet og vender nedbrudte hjem. Jeg vidste ikke engang, at historien foregik der, da jeg begyndte på at læse den – men det er vel meget passende i betragtning af, at 1864 er alle vegne for tiden i forbindelse med premieren på DR’s tv-serie .

Tempoet er langsomt og dvæler meget ved dialogen og gengivelse af øjeblikkets indtryk. Det er overladt meget til læseren af forstå hovedpersonens tanker følelser ud fra de stumper, som man får at vide – Der kan fx være utrolig mange følelser gemt bag et enkelt “ja” eller en rødmen fra Tine.

“- Hvor går De hen? spurgte Berg, som om han pludselig vågnede.

– Jeg går hjem, svarede Tine blot og pegede over mod skolen.”

Bogens fokus på scener og dialog gør også, at den er fri for langtrukne reflektioner og moralsk løftede pegefingre.

Nogle steder blev læsningen dog lidt tung, og dialogen i det gammeldags talesprog svær at følge; men beskrivelsen af den følsomme, opofrende Tine var så medrivende, at jeg alligevel fik vendt side efter side uden at blive træt af den.

Jeg tror, jeg vil sørge for at skaffe mig “Stuk” eller “Håbløse Slægter”, så jeg har noget liggende, næste gang jeg får mod på Herman Bang.

Vurdering

4/5 stjerner

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s