Barndomsbøger #3: “Elmer og dragen”-serien af Ruth Stiles Gannett

foto2

Titler: Min fars drage, Elmer og dragen og Dragernes bjerg (originale titler “My Father’s Dragon”, “Elmer and the Dragon” og “The Dragons of Blueland”). Forfatter: Ruth Stiles Gannett. Opr. udgivet: 1948.

“Da min far var en lille dreng, mødte han en kold regnvejrsdag en gammel herreløs kat på gaden. Katten var drivvåd og forkommen, så min far sagde: „Vil du ikke gerne med hjem til mig?””

Sådan begynder historien om den 9-årige Elmer, der møder herreløs kat og derefter tager afsted til Vildøen for at befri en drageunge.

Jeg kan ikke huske, hvornår eller fra hvem jeg har fået disse bøger. Jeg kan heller ikke huske, at jeg nogensinde er stødt på dem andre steder. Til gengæld kan jeg tydeligt huske de fine sort/hvide illustrationer, og hvordan man krydser en flod ved hjælp af krokodiller og slikkepinde.

Jeg fik bøgerne i hænderne igen i går, da jeg var ved at pakke indholdet af reolen ned i flyttekasser (vi skal nemlig flytte til et større hus om en måned – Hurra!). Jeg gik lidt i stå og kunne ikke pakke bøgerne væk, før jeg havde siddet og bladret lidt i dem og haft tid til at mindes historien og nyde de fine tegninger.

Det er egentlig en skam, at bøgerne ikke er mere kendte herhjemme, for det er sådan en fin historie. Eller faktisk er det jo 3 fine historier, for hver bog i serien har sit eget lille eventyr i en fantasiverden beboet af drager, talende katte, banditter og bortfløjne kanariefugle.

Hvis de stadig kan støves op på dansk, kan de varmt anbefales – De har i hvert fald stadig et enkelt eksemplar på bibliotekerne her i Aarhus.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s