“Sandheden om Harry Quebert sagen” af Joël Dicker

foto

Titel: “Sandheden om Harry Quebert sagen (Org. titel: La vérité sur l’affaire Harry Québert. Forfatter: Joël Dicker. Forlag: Rosinante. Sideantal: 693. ISBN:13:9788763829434. Læst på dansk (originalsproget er fransk).

Den verdensberømte forfatter Harry Quebert lever et stille liv i den lille by Aurora, indtil man en dag finder et lig gravet ned i hans have. Liget er resterne af den 15-årige Nola Kellergan, som på mystisk vis forsvandt 33 år tidligere. Sammen med liget finder man originalmanuskriptet til Queberts roman, og da det bliver klart, at den dengang 34-årige Quebert havde et forhold til den unge pige, eksploderer skandalen.

Quebert arresteres og anklages for mordet. Den eneste, som tror på hans uskyld, er hans tidligere elev og ven, Marcus Goldman, der selv er forfatter, men er ramt af en alvorlig skriveblokering. Goldman tager til Aurora for selv at undersøge, hvad der virkelig skete den aften for 33 år siden, hvor Nola forsvandt. Goldmans undersøgelser viser snart, at den fredelige lille by skjuler en overflod af hemmeligheder, som han må forsøge at nå til bunds i for at redde sin vens liv og rygte, samtidig med at han må jonglere med den voksende modstand fra byens indbyggere, anonyme trusselsbreve og bekymringerne over sin egen karriere.

Jeg har normalt ikke ret meget tålmodighed med krimier. Men Joël Dickers “Sandheden om Harry Quebert sagen” er i min optik ikke “rigtig” krimi. Selvom bogen handler om en mordgåde, handler den også om så meget mere, og historien er helt fri for de klichéer, som krimigenren ellers er så rigeligt fyldt med. Det er en historie om menneskene, om offeret, om den mistænkte gerningsmand og om den unge forfatter, der forsøger at finde frem til sandheden under et røgslør af løgne.

Historien bliver fortalt med en masse spring i tid, og der skriftes mellem jeg-fortæller og passager, som skal være uddrag af den bog, som bogens fortæller er ved at skrive om sagen. Jeg synes, skiftene fungerer rigtig godt. Samtidig er det en meget sjov oplevelse, fordi man som læser undervejs bliver narret til at danne man sig nogle indtryk på baggrund af disse “uddrag”, som i virkeligheden bare er et udtryk for fortællerens opfattelse på et givent tidspunkt og derfor ikke videre troværdige.

Bogen har dog også nogle svage sider. Selvom den ikke svømmer i krimi-klichéer, er der så rigeligt med andre klichéer at tage af.

Dialogen er mange steder tåkrummende karikeret, og Dicker er faldet for fristelsen til at hive alle de stereotype personligheder ned fra hylderne. Jeg krummer stadig tæer over fortællerens samtaler med sin mor og sin forlægger og over den Quasimodo-agtig privatchauffør, der spiller en central rolle i bogen. Og selvom jeg på sin vis nød alle overvejelserne om, hvad det vil sige at være forfatter, og hvad der skal til for at skrive en god bog, kan jeg ikke sige mig fri for at synes, at også det blev lidt for selvsmagende og klichéfyldt.

Mit største problem med bogen er måske, at jeg ikke rigtig faldt for den kærlighedshistorie, som handlingen kredser om. Måske fordi Dicker bruger de helt store ord til at beskrive personernes følelser, fremfor mere subtile greb. Måske fordi det, som ellers kunne have været en fængende lolita-historie, fremstår fuldstændig blottet for begær. Dermed virker fortællingen om den altopslugende kærlighed temmelig kønsløs og ikke særligt troværdig for mig.

På et tidspunkt syntes jeg, at historien var blevet ved længe nok, og jeg begyndte at se frem til, at den snart skulle være slut. Men de sidste sider greb mig igen, og slutningen blæste fuldstændig benene væk under mig.

Sjovt nok var det dér, hvor historien antog den mest krimi-agtig karakter, at jeg for alvor blev fanget. Måske skulle jeg overveje at give genren en ny chance.

Vurdering

4/5 stjerner. Personbeskrivelserne og dialogen er egentlig noget klichéfyldt rod, men konstruktionen fungerer godt, og plottet er simpelthen fantastisk.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s