“En pålidelig hustru” af Robert Goolrick

“Hun blev klar over, at hendes krop var hendes bank; den var de eneste midler, hun havde. Den var alt, hvad hun nogensinde ville få brug for.”

Billedet er lånt fra Forlaget Punktum

Billedet er lånt fra Forlaget Punktum

Titel: En pålidelig hustru (oversat fra engelsk: A Reliable Wife). Forfatter: Robert Goolrick. Udgivet: 2011. Forlag: Punktum. Læst på eReolen. 4/5 stjerner.

I 1907, midt i den kolde vinter, ankommer Catherine Land til en lille by i Wisconcin for at gifte sig med den velhavende enkemand Ralph Truitt, som har indrykket en kontrakannoce, hvor han søger efter en pålidelig hustru. Catherine er dog ikke den, hun giver sig ud for, og hendes fortid er lige i hælene på hende og den lille blå flaske, som hun medbringer.

Det var et tilfælde, at jeg faldt over denne bog på eReolen. Men noget ved titlen fangede mig, jeg læste et par anmeldelser og blev nødt til at låne den. Og det er jeg glad for, skal jeg skynde mig at sig, inden jeg fortaber mig i beskrivelser af romanens dysterhed.

“Det var bidende koldt, og luften sitrede af alt det, der endnu ikke var sket.”

Sådan begynder bogen, og den kolde, anspændte stemning holder ved hele vejen igennem. “En pålidelig hustru” er et grumt billede af nogle skæve og ret ulykkelige karakterer, der alle længes efter noget mere og bedre uden forventning om, at drømme kan gå i opfyldelse. Romanens hovedpresoner er ikke gode mennesker, men fortabte mennesker, der har gjort grusomme ting mod andre – og ikke mindst mod sig selv.

Stemningen er dyster, og inspirationen fra Daphne du Mauriers fantastiske “Rebecca” er tydelig i både omgivelserne, den mystiske, afdøde første hustru og i hovedpersonernes dybe ensomhed, selv når de ikke er alene.

Rundt omkring hovedfortællingen sker der mange grumme hændelser i det lille, kolde hjørne af USA, hvor størstedelen af handlingen udspiller sig; en mand slår sin kone ihjel, en ung enke hænger sig med sit lille barn sover på et tæppe på gulvet, en mand hugger sin hånd af, fordi han tror, Djævlen har kysset den. Ofte efterfulgt af forfatterens kommentar: “Det er, hvad der kan ske.”

Men på trods af – eller måske netop på grund af – alt dette var det en medrivende historie; en af dem, hvor jeg ikke kunne lægge bogen (eller i dette tilfælde iPad’en) fra mig, før jeg lige havde vendt den næste side… og den næste. Den ene overraskelse afløser den anden, og man lærer hele tiden nye sider af hovedpersonerne at kende og bliver tvunget til at ændre sit syn på dem.

Der er meget sex i bogen. Rigtig meget. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle læse en bog med så mange sexscener, seksuelle fantasier og seksuelle erindringer, uden at jeg ville finde det vulgært, men det gjorde jeg ikke her; de seksuelle beskrivelser har nemlig alle et formål i historien, og skildrer på smukkeste vis forholdene mellem personerne, deres ensomhed og higen efter kærlighed.

“En pålidelig hustru” er en smuk historie i al sin dysterhed; om ensomhed og om at turde gribe muligheden for at ændre sit liv – og om næsten ikke at opdage miraklet, der kan ændre tilværelsen for altid, når det endelig indtræffer.

“Det var bare en historie om, hvordan den bitre kulde trænger ind i knoglerne og aldrig forlader dig, om hvordan minderne trænger ind i dit hjerte og aldrig giver dig fred, om smerten og bitterheden når du bliver gjort fortræd som lille og ikke kan forsvare dig, men alligevel kan genkende ondskaben, når du oplever den, om hemmeligheder, om ondskab, du ikke har nogen at fortælle, om det liv du lever i hemmelighed, bevidst om din egen smerte og andres smerte, men uden at kunne gøre andet end det, du gør, og om den ende alt får.”

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s