“Uindviet jord” af Hannah Kent

“- det er, hvordan andre mennesker tænker om én, der bestemmer, hvordan man er.”

Billedet er lånt fra Forlaget Hetland

Billedet er lånt fra Forlaget Hetland

Titel: Uindviet jord (oversat fra engelsk: Burial Rites). Forfatter: Hannah Kent. Udgivet: 2014 (opr. udgivet 2013). Forlag: Forlaget Hetland. Læst på eReolen. 5/5 stjerner

Agnes Magnúsdóttir var den sidste kvinde, der blev henrettet i Island. Det var i januar 1830. Forinden var Agnes blevet dømt til døden for sin rolle i det brutale mord for på to mænd. I mangel på fængsler blev hun, mens henrettelsen afventede blåstempling fra Højesteret i København, sendt i forvaring hos en lokal bonde og hans familie.

Jeg havde store forventninger til denne bog og var derfor også forberedt på at blive skuffet, som det oftest sker, når jeg har sat mine forventninger til en bog for højt. Men jeg blev ikke skuffet. Tværtimod; bogen var en af de bedste læseoplevelser, jeg har haft i lang tid.

Hannah Kent udfylder de historiske fakta med fiktion og opbygger en virkelig kvinde af kød og blod ud fra de sparsomme oplysninger, som de historiske kilder indeholder.

Romanen beskriver det anspændte forhold mellem Agnes og den familie, der blev pålagt at huse en farlig kriminel; et forhold der udvikler sig i takt med, at familien lærer Agnes at kende. I løbet af romanen trævles Agnes’ livshistorie langsomt op; dels gennem samtalerne med den unge hjælpepræst, der fik til opgave at være hendes sjælesørger, dels direkte med Agnes som jeg-fortæller. Sekvenserne med Agnes som fortæller giver læseren det indblik i hendes tanker og følelserne omkring det at afvente eksekveringen af en dødsdom og leve i uvished om, hvornår det kommer til at ske.

“Hvorfor ikke dræbe mig her og nu, på en helt almindelig dag? Det er ventetiden, der lammer. Fåret roder efter den smule græs, der ikke er blevet brunt af vejret. Kender disse dumme dyr deres skæbne? Drevet sammen og adskilt behøver de kun at vente en iskold nat i frygt. Jeg har befundet mig i slagtebåsen i flere måneder.”

Agnes bringes til live og får en stemme, der beretter den triste historie om hendes liv; uden at der svælges i selvmedlidenhed. Hendes historie er samtidig en medrivende beskrivelse af et kvindeliv på bunden af et fattigt samfund. Men Hannah Kent er heldigvis ikke faldet i kliché-fælden med den “stærke kvindeskikkelse”. Agnes har ganske vist nogle af de træk, men hun begår samtidig sine egne fejl, lader sig udnytte og møder ikke sin skæbne med oprejst pande – Ikke just noget kvindekamps-forbillede, og det er egentlig ganske forfriskende.

Men “Uindviet jord” er ikke bare en historie om den sidste kvinde, der blev henrettet på Island; det er også en skildring af et samfund, hvor levevilkårene er hårde og social mobilitet ikke-eksisterende.

Hannah Kents flydende sprog (der enkelte steder desværre skæmmes af sproglige fejl i oversættelsen) maler et tydeligt billede af det barske liv blandt bønderne i det nordlige Island, hvor selv de mest velstillede bønder havde en slidsom tilværelse.

Billedsproget er så stærkt, at jeg næsten kunne lugte røgen fra ildstederne i køkkenet, se græsstråene drysse fra de mugne tørvelofter og ned på sengene i de fugtige rum, lugte blodet fra de slagtede lam og mærke kulden gå til marv og ben i vinterens sne.

I kontrast til de malende beskrivelser står uddragene af historisk materiale i form af retsbøger og breve i stift, gammeldags sprog; de bryder fortællingen op og driver historien frem mod den uundgåelige afslutning. Der bekendtgøres auktion over den myrdede Natan Ketilssons ejendele. Værdien af Agnes Magnúsdóttirs få besiddelser opregnes. Øksen til henrettelsen skal bestilles i Danmark. Der kommer brev fra København med nøje anvisninger på, hvordan henrettelserne skal foregå.

Slutningen er givet på forhånd, og tyngden af den stiger, efterhånden som siderne vendes og man nærmer sig det uundgåelige øksehug. Men romanens fremdrift er ikke spænding om, hvordan den slutter, men fortællingen om, hvorfor og hvordan slutningen blev som den gjorde.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s