‘Brideshead Revisited’ af Evelyn Waugh

“I’m not going to let you get mixed up with my family. They’re so madly charming. All my life they’ve been taking things away from me. If they once got hold of you with their charm, they’d make you their friend not mine, and I won’t let them.”

IMG_3186.JPG
Titel: Brideshead Revisited. Forfatter: Evelyn Waugh. Opr. udgivet: 1945. Forlag: Penguin. Sider: 417. ISBN 978-0-241-95161-3. 4/5 stjerner

Den unge Charles Ryder læser på universitetet i Oxford og bliver dér involveret i et meget nært venskab med den excentriske Sebastian, som kommer fra en gammel, aristokratisk og strengt katolsk familie. I løbet af historien får Charles Ryder også et nært forhold til resten af Sebastians familie, særligt søsteren Julia – alt imens hans elskede Sebastian smuldrer for øjnene af ham.

For en del år siden så jeg lidt af tv-serien med Jeremy Irons, der er baseret på bogen. Af en eller anden grund så jeg kun enkelte dele af nogle af afsnittene (muligvis er de blevet sendt på tv umiddelbart inden en anden serie), men alligevel har de få scener og titlen brændt sig fast, og nu har jeg endelig fået læst bogen.

‘Brideshead Revisited’ er ikke en bog, man sådan lige glemmer. Det er også en af de bøger, hvor man allerede fra starten ved, at hovedpersonens forbindelse med Brideshead ikke får et helt lykkeligt udfald; og historien emmer da også af forudanelser om adskillelse og længsel efter svundne tider.

Bogen jonglerer med nogle tunge emner: Religion (med hele galleriet af skyld og skam, synd og tilgivelse), aristokratiets forfald og homoseksualitet (eller ej – det er en længere, vedvarende og i mine øjne egentlig overflødig diskussion). Men den gør det egentlig på en let fordøjelig måde, uden tunge moralprædikener og langtrukken filosoferen.

“O God, make me good, but not yet.”

Religion fylder dog meget i romanen, og den bærer præg af, at forfatteren selv var glødende katolik – dog tilsyneladende uden at være blind for de problematiske sider af religionen. Historien er i høj grad en historie om omvendelse, om adskillelse fra Gud og om i sidste ende at tage imod tilgivelse. Det kan man så lide eller lade være.

Udover de tunge religiøse temaer er romanen dog også en funklende fortælling om (eller et mindeskrift over) en tabt tid – 1920’erne og afskeden med den gamle britiske overklasse. Hele romanen er fyldt med fester, champagne og cocktails i krystalglas inden middagene.

Læs den, hvis du kan lide Downton Abbey uden feel good-historierne og det tætte forhold til tjenestefolkene.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s