“The Thirteenth Tale” af Diane Setterfield

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/fd7/75917465/files/2015/01/img_2450.jpg
Titel: The Thirteenth Tale. Forfatter: Diane Setterfield. Forlag: Washington Square Press. Udgivet første gang: 2006. Antal sider: 406. 5/5 stjerner

Vida Winter er en berømt forfatter, som har skrevet mange bøger. Den mest berømte af disse er kendt som “The Thirteen Tales”, men indeholder kun tolv historier. Ingen ved, om den trettende nogensinde har eksisteret.

Der er heller ingen, der kender Vida Winters egen historie; hvor hun kommer fra, og hvad hun lavede før udgivelsen af sin første bog. Selv har hun fortalt utallige, vidt forskellige versioner af sin egen livshistorie – ingen af dem er sande.

“A good story is always more dazzling than a broken piece of truth.”

Nu er hun gammel og døende, og tiden er kommet til at fortælle den sande historie. Til det formål vælger hun Margaret Lea, der lever en stille og lidt trist tilværelse, hvor hun arbejder i sin fars antikvarboghandel og skriver obskure biografier om glemte personer, som næsten ingen læser.

I Vida Winters fortællinger til Margaret bliver hendes komplicerede fortid langsomt blotlagt, alt imens læseren følger udviklingen i forholdet mellem Vida Winter og Margaret og den betydning, som mødet med Vida Winter får for Margarets egen tilværelse. Samtidig gnaver hele tiden tvivlen om, hvorvidt Vida Winter fortæller sandheden – og hele sandheden.

The Thirteenth Tale er historien om en familie; en mand, der mister forstanden ved sin kones død, hans ondskabsfulde søn og smukke datter, et incestuøst forhold og tvillingepiger med kobberrødt hår og smaragdgrønne øjne. Det er også en spøgelseshistorie med et faldefærdigt herskabshus, en gammel husholderske, forstyrrede børn og skyggen af et spøgelse, der hjemsøger hele historien.

Bogen er virkelig smukt skrevet, og personerne og stederne træder lysende klart frem. At læse “The Thirteenth Tale” føltes mere som at få fortalt en historie end at læse en bog. Og det er jo på en måde også det, der sker i en stor del af bogen – Vida Winters fortælling fungerer som en slags historie inden i historien.

Passagerne, hvor Vida Winters fortæller, er så fængende, at de flere gange fik mig til at ønske, at Vida Winter var en virkelig forfatter, så jeg kunne styrte ud og købe hendes samlede værker.

Bogen er også en kærlighederklæring til bøger og læsning. Store dele af handlingen foregår i velforsynede private biblioteker, og der er utallige referencer til klassiske værker som Jane Eyre (som spiller sin egen lille rolle i bogen), Wuthering Heights, The Woman in White, The Turn of the Screw m.fl.

Flere gange i løbet af læsningen tænkte jeg på, hvor godt bogen kunne gøre sig i en ordentlig filmatisering. Nu har jeg opdaget, at der faktisk er lavet en BBC-miniserie, som har fået gode anmeldelser, og som jeg simpelthen er nødt til at opstøve. Jeg håber, den kan leve op til bogen, for denne historie fortjener en ordentlig filmatisering.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s