‘Creme Fraiche’ af Suzanne Brøgger

IMG_3382.JPG
Titel: Creme Fraiche. Forfatter: Suzanne Brøgger. Opr. udgivet: 1978. Forlag: Rhodos. ISBN: 87-01-11581-2. Sider: 316.

‘Creme Fraiche’ er første del af en trilogi (efterfulgt af ‘Ja’ og ‘Transparens’), der handler om en unavngiven jeg-fortæller, der beretter om sit liv fra barndommen frem til hun er først i trediverne. Rammen for ‘Creme Fraiche’ er en flyrejse fra New York til København; mens hun sidder på flyet, skriver fortælleren på en bog, der indeholder brudstykker af begivenheder fra hendes fortid, personportrætter af de elskere og elskerinder, der har krydset hendes vej og filosofiske tankestrømme om erotisk frihed, og hvordan man lever livet “mindst ulykkeligt og mest interessant”.

Jeg-fortællerens historie har mange ligheder med Suzanne Brøggers egen, og jeg kunne ikke helt gennemskue, hvor grænsen mellem fiktion og selvbiografi går – Hvilket jeg har en mistanke om, er helt bevidst fra forfatternes side.

Tonen i bogen er på en gang alvorlig, selvironisk og humoristisk, og både seksuelle oplevelser og moderens selvmordsforsøg beskrives med en nøgtern distance.

Bogen efterlod mig med en lidt splittet følelse. Det er sjældent, jeg læser en bog uden (hurtigt) at vide, om jeg kan lide den eller ej. Jeg spekulerede over det spørgsmål hele vejen gennem ‘Creme Fraiche’, men nu hvor jeg er færdig med den, er jeg egentlig ikke blevet klogere på det.

Jeg kan generelt ikke lide bøger uden et plot. Jeg kan ikke lide bøger, der springer frem og tilbage mellem tid og sted og omtaler personer, som først bliver introduceret senere. Jeg kan ikke lide bøger, hvor store dele af siderne fyldes med forfatternes tankestrøm og filosofiske betragtninger i stedet for at lade begivenhederne tale. Kort sagt burde jeg ikke bryde mig om ‘Creme Fraiche’, og teoretisk set skulle det have været én af de (mange) bøger, hvor jeg læste de første 30 sider og så opgav. Alligevel var der noget ved den, der fangede mig, og jeg blev ved med at vende siderne, selvom det visse steder gik lidt trægt.

Jeg tror, jeg lader det blive ved, at bogen er interessant og tankevækkende; om jeg kunne lide den eller ej vil vise sig med tiden, alt efter om jeg får lyst til at læse efterfølgeren ‘Ja’ eller at ekspedere begge bøger tilbage til min fars reol.

Jeg tager også den nemme udvej og lader være med at tildele ‘Creme Fraiche’ stjerner – det forekommer mig nemlig ikke helt fair at sætte stjerner på en bog, som jeg ikke engang har besluttet mig for, om jeg kan lide.

Advertisements

One thought on “‘Creme Fraiche’ af Suzanne Brøgger

  1. Uh, en svær en, når man ikke ved om man kan li’ en bog eller ej. Jeg bladrede lidt i Brøggers Sølve den anden dag, og den fængede umiddelbart ret meget – havde jeg haft tid, så havde jeg nok sat mig ned og var begyndt at læse.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s