‘Skammerens datter’ af Lene Kaaberbøl

IMG_3473-0.PNG

Billedet er lånt fra eReolen

Titel: Skammerens datter. Forfatter: Lene Kaaberbøl. Forlag: Gyldendal Lyd. Udgivet: 2000. Oplæst af: Lene Kaaberbøl. Lånt via eReolen. Varighed: 6 t. og 38 min. 4/5 stjerner

Dina er skammerens datter, og hun har arvet sin mors gave – eller nærmere forbandelse, hvis man spørger Dina. Når hun ser folk i øjnene, ser hun alt det, de skammer sig over. Derfor tør ingen i landsbyen se hende i øjnene, og ingen af de andre børn vil lege med hende.

En dag kaldes Dinas mor, skammeren, til Dunark for at hjælpe med opklaringen af en frygtelig forbrydelse, og snart havner også Dina selv i Dunark, hvor hun må hjælpe en uskyldig morddømt med at flygte og samtidig forsøge at redde sin mors liv.

Jeg gik glip af ‘Skammerens Datter’, da den udkom. Dengang afskrev jeg den, fordi det var en børnebog, og jeg har egentlig aldrig haft lyst til at læse den. Men så så jeg traileren til den nye film under en sjælden biograftur med min mand og besluttede mig for, at jeg skulle se filmen – læse bogen inden.

Heldigvis ligger hele Skammer-serien som lydbøger på eReolen. Heldigvis, for jeg er bestemt ikke færdig med serien efter den første bog.

Bogen er en fantastisk kombination af en middelalder agtig verden, lidt magi og nogle drager. Samtidig er bogen – til trods for dragerne – realistisk nok til, at jeg ikke afskrev den som for fantastisk.

Handlingen er så medrivende, at jeg næsten ikke kunne lægge høretelefonerne fra mig. Der er en grusom forbrydelse, en uskyldig anklaget, en tronraner, en flugt og meget andet. Det er næsten ‘A Song of Ice and Fire’ for børn; uden sex, indviklede rænker og komplekse personskildringer.

Det er tydeligt at mærke, at det er en børnebog. Personerne er enkle og lette at opdele i gode og onde, og handlingen er ikke særlig kompliceret. Det gør bogen velegnet at høre som lydbog, hvor det nok ellers er lettere lige at gå glip af vigtige detaljer.

Oplæseren er forfatteren selv, og det var en god oplevelse. Hun har en rolig stemme, og der er ikke noget affekteret over oplæsningen af replikker eller Dinas tanker – noget som eller har irriteret mig meget ved andre lydbøger.

Alt i alt kan jeg godt forstå, ‘Skammerens datter’ er blevet så stor en succes, og jeg glæder mig til at læse resten af serien (når min lånegrænse på eReolen ikke længere er nået) og se filmatiseringen til marts.

Advertisements

One thought on “‘Skammerens datter’ af Lene Kaaberbøl

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s