‘Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ af Jakob Martin Strid

IMG_3510.JPGTitel: Den utrolige historie om den kæmpestore pære. Forfatter: Jakob Martin Strid. Udgivet: 2012. Forlag: Gyldendal. Antal sider: 99

Mitcho og Sebastian finder en flaskepost med et brev og et frø i. De planter frøet, og natten over vokser en kæmpestor pære frem. Da den sure borgmester, som ikke kan lide store pærer, vil jage dem ud af byen, beslutter de sig for at sejle afsted i den store pære (som i mellemtiden er blevet udhulet) for at finde flaskepostens afsender og Den Mystiske Ø.

Billedet viser, hvordan jeg fandt ‘Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ (som herefter kaldes ‘Pærebogen’ – det hedder den nemlig herhjemme), da jeg kiggede ind på børneværelset i går. Min søn havde nemlig fået lov til at tage “min pærebog” med i seng. Det gør han tit, fordi det nogle gange betyder, at han kan falde i søvn, uden at jeg holder ham i hånden.

Selvom han egentlig nok er lidt lille til at følge med i historien, er han helt vild med de fantasifulde billeder; særligt én bestemt scene, hvor pæren ruller ned ad gaden forfulgt af en brandbil, en politibil og en tank.

Historien er egentlig ret langt ude, men det er lige noget, der taler til børnenes fantasi. Og i kombination med de fine, humoristiske tegninger, bliver bogen fantastisk underholdning.

Jakob Martin Strid har i øvrigt også skrevet og tegnet nye børnebogsklassikere som ‘Mustafas kiosk’, ‘Min mormors gebis’, ‘Lille Frø’ og Mimbo Jimbo-bøgerne, som også er vældigt populære herhjemme.

Der kommer også lige et billede af pærebogen uden arm, der dækker for den fine illustration. Den ser da ret indbydende ud.

IMG_3509.JPG

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s