‘A Room with a View’ af E. M. Forster

“If Miss Honeychurch ever takes to live as she plays, it will be very exciting – both for us and for her.”

IMG_3602.JPGTitel: A Room with a View. Forfatter: E.M. Forster. Udgivet første gang: 1908. Forlag: Penguin. 4/5 stjerner.

Der er noget ved den titel, som altid har fanget mig. I mange år anede jeg dog ikke, at det var titlen på en bog. Det var dengang, jeg hørte Tina Dickows album ‘Notes’ – herunder ‘Room With a View’ – på replay nærmest konstant. Den kan i øvrigt høres her.

Nå, men nu var ‘A Room with a View’ altså også titlen på en bog af E. M. Forster, der egentlig ikke har andet tilfælles med sangen end værelset med udsigt. Men da det gik op for mig, var jeg nu alligevel ikke i tvivl om, at jeg måtte læse den en dag. Stor var var min begejstring derfor, da jeg trak en seddel med titlen op af “bogglasset” i min læseklub (hvor jeg i selv havde smidt den i).

‘A Room With a View’ begynder i Firenze, hvor den unge Lucy Honeychurch befinder sig sammen med sin slægtning og ‘chaperone’ Miss Bartlett. Til deres store fortrydelse har de fået værelser uden udsigt på Pension Bertolini, men den venlige og ikke så elegante Mr. Emerson og hans søn George træder til og tilbyder at bytte værelser med frøkenerne. Mødet med George Emerson bliver et vendepunkt i Lucys stille, beskyttede overklassetilværelse. Men har hun modet at lytte til sit hjerte?

Lucy Honeychurch er en vidunderlig heltinde. Ved første møde er hun både naiv, uerfaren og egentlig ikke særlig interessant. Hun har fået den opdragelse, som unge piger fra velstillede familier fik dengang, og Lucy udfylder sin rolle som den kønne og velopdragne unge pige til perfektion. Kun når hun sidder ved klaveret, aner man, at hendes karakter har mere dybde, end man umiddelbart ser.

“A rebel she was, but not of the kind he understood – a rebel who desired, not a wider dwelling-room, but equality beside the man she loved.”

I løbet af romanen blev jeg frustreret over hendes beslutninger – som fx at forlove sig med den snobbede Cecil Vyse, hvis hensigt er at opdrage og belære hende, indtil hun kan leve op til rollen som hans idealkvinde.

Til forskel fra fx Jane Austens kvindelige hovedpersoner matcher Lucys mulighed for en “Happy End” ikke omgivelsernes forventninger til hende. Og alle de mennesker, der omgiver hende, lader oven i købet til at have forskellige idéer om, hvordan hendes liv skal forme sig. Men i løbet af romanen må Lucy lære finder sin egen vilje, og hun bliver derved en mere og mere interessant hovedperson.

Romanen er allerede fra første side fuld af modsætninger mellem på den ene side rigide sociale og religiøse normer og på den anden side dem, der gør oprør mod disse. Det et med til at gøre den interessant, at den ikke kun rummer en kærlighedshistorie og en historie om personlig udvikling, men også en kritik af samfundets normer, religiøse dogmer og kvinders position.

Bogen er også fuld af overraskelser. Personerne handler og tænker ikke nødvendigvis som man ville have forventet det, og selv de mest karikerede karakterer rummer noget uventet.

Jeg snød lidt og så 1985-filmatiseringen med en ung Helena Bonham Carter som Lucy Honeychurch på Netflix, inden jeg læste bogen, og den kan bestemt også anbefales. Faktisk var jeg bekymret for, om jeg ville synes lige så godt om bogen som om filmen, men jeg blev bestemt ikke skuffet.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s