’21 måder at dø’ af Sarah Engell

IMG_3698-1.PNGTitel: 21 måder at dø. Forfatter: Sarah Engell. Forlag: Carlsen. Udgivet: 2014. Lånt via eReolen. 4/5 stjerner

Stella var engang en livsglad pige, en af de mest populære i klassen og en talentfuld musiker, der allerede komponerede sine egne sange. Men hendes livsglæde fik er alvorligt knæk, da hendes mor døde, og kort tid efter gjorde jalousi en ende på forholdet til bedsteveninden Amalie.

Amalie nøjes dog ikke med at droppe venskabet med Stella – Hun lægger hende råt og hensynsløst for had og får effektivt vendt hele klassen imod hende, indtil Stella er efterladt med en far, der stadig er i dyb sorg, en veninde, der ikke tør tale med hende offentligt, og en anonym internetven, som måske, måske ikke er til at stole på.

Jeg er blevet lidt i ungdomsroman-genren med endnu en af Nenas anbefalinger, og jeg blev heller ikke skuffet denne gang. ’21 måder at dø’ er et råt billede på mobning i en tid, hvor det ikke kun foregår i skoletiden, men kan ramme over alt, døgnet rundt via sms og internet, så offeret aldrig kan vide sig sikker for ondsindede sms’er og Facebook-beskeder eller kreative videoklip.

Fortællingen brydes af korte, nøgterne beretninger fra virkeligheden om unge, der har begået selvmord efter intens mobning. 13 i alt. De danner en trist baggrund til Stellas historie og minder hele tiden om, hvordan det er endt for andre før hende.

Stellas kærlighed til musikken, forholdet til faren og samtalerne med den anonyme ven over internettet er det, der tillader en snert af optimisme. Af og til er der glimt af noget, som giver et håb om, at Stella ikke behøver at ende som et af de tragiske eksempler fra virkelighedens verden, og spændingen holder bogen igennem.

Det med Stellas musiktalent var dog også noget, der irriterede mig lidt ved bogen. Det er sådan set ikke bogen skyld, men skyldes, at de (indrømmet, ret få) ungdomsromaner, jeg trods alt har fået læst gennem tiden, som beskæftiger sig med mobning, alle lader til at have det til fælles, at hovedpersonerne er smukke og/eller cool og/eller særligt talentfulde indenfor et eller andet område. Jeg tænker, at historier om almindelige kiksede teenagere, der bliver udsat for mobning, måske ville være lettere for virkelighedens ofre (og mobbere) at relatere til.

Alle, der læser ’21 måder at dø’, kan hurtigt blive enige om, at Stella er sej, Amalie er en heks og resten af klassen snotdumme, når de ikke gennemskuer hende. Men jeg tænker samtidig, at målgruppen sagtens kan læse bogen uden at reflektere over, at det også er synd for fede, almindelige Belinda henne i skolen. Og at Belinda kan læse den uden at se, at hun heller ikke selv er skyld i mobningen.

Men det er vist et sidespor, og måske undervurderer jeg teenagere, fordi det snart er 10 år siden, jeg selv var en. Og måske er det bare mit begrænsede kendskab til genren, der taler. Det ændrer under alle omstændigheder ikke op, at ’21 måder at dø’ er en rigtig god bog på sine egne præmisser.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s