‘Gjøngehøvdingen’ af Carit Etlar

Titel: Gjøngehøvdingen. Forfatter: Carit Etlar (pseudonym for Carl Brosbøll). Org. udgivet: 1853. Lånt via eReolen. 3/5 stjerner.

Vi befinder os i midten af 1600-tallet. Det forarmede danske kongerige har fået en ny svenskekrig på halsen, og Danmark er snart meget tæt på at blive til den sydligste del af Sverige. Sjælland bliver besat, og med den svenske hær følger horder af barbariske tyske lejesoldater.

Her kommer Svend Poulsen, aka Gjøngehøvdingen, ind i billedet. Sammen med makkeren Ib og sine folk (de tapre Gønger, som stammer fra området på grænsen mellem Halland og Blekinge) gør han livet surt for svensken og fører, hvad man i dag ville kalde guerillakrig mod de svenske besættelsesstyrker.

Rigtig spændende bliver det, da Gjøngehøvdingen får til opgave at føre det, der er tilbage af rigets skatte fra Vordingborg til kongen i det belejrede København.

Jeg kan svagt huske, at jeg som barn så den udskældte tv-serie om Gøngehøvdingen og var ret optaget af den. Nogle år senere læste jeg også bogen og efterfølgeren ‘Dronningens Vagtmester’, men jeg kunne ikke huske meget fra dem. Derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt at se, hvordan det ville være at læse bogen i dag.

‘Gjøngehøvdingen’ er historisk fiktion fra 1800-tallet. Den er baseret på virkelige historiske begivenheder og personer tilsat et tykt lag fri fantasi og nationalromantisk glansbilledmaleri. Der er ikke gjort mange forsøg på at nuancere karaktererne; mændene er enten gode, stærke, ædle og mandige eller de er feje og udspekulerede; kvinderne er enten fromme og selvopofrende eller smukke og hjerteløse. Jeg kunne ikke lade være med at more mig over, hvor mange gange Svends “ædle, åbne og mandige ansigt” blev omtalt – så er ingen vist tvivl om, at hovedpersonen et mandligt ideal i enhver henseende.

Handlingen udspiller sig med rappe replikker og diverse farer, der må bekæmpes, så heltene kan komme videre. Svend og hans muntre følgesvend, Ib, har held til at narre svenskerne igen og igen og snyde sig ud af enhver fare. Der er også en del lyttescener, hvor helte og skurke igen og igen meget belejligt overhører samtaler, der afslører modstanderens planer; et klassisk greb, hvis man ikke kan få sit plot til at fungere på andre måder.

Jeg kunne ikke lade være med at mindes Alexandre Dumas’ ‘De tre musketérer’, mens jeg læste ‘Gjøngehøvdingen’. Personerne er lige så sort/hvide og handlingen lige så fantastisk.

Det hele er dog ikke lutter fornøjeligt håndgemæng med svenske soldater. Der hviler også et skær af mørke over historien; bønderne sulter, lejetropperne hærger, klasseskellene er rigide, socialt avancement tæt på umuligt og Svend selv er fanget i et kærlighedsløst ægteskab med Ibs søster Ane Marie, mens han i virkeligheden elsker den smukke og (selvfølgelig) adelige og aldeles uopnåelige Julie Parsberg, som (selvfølgelig) slet ikke fortjener ham.

Alt i alt syntes jeg, det var et underholdende gensyn, og hvis man synes om ‘De Tre Musketerer’, ‘Ivanhoe’ og lignende helteeventyr, vil man helt sikkert også kunne lide ‘Gjøngehøvdingen’.

Historien er i øvrigt fortsat i ‘Dronningens Vagtmester’ (1855), som dog ikke findes på eReolen.

Reklamer

2 thoughts on “‘Gjøngehøvdingen’ af Carit Etlar

  1. Den har jeg også på min læseliste. Jeg får dog lidt blandende vibes nu… hmm. Husker også tv-serien som spændende, men så et par afsnit, da den blev genudsendt for nogle år siden – og den var for at sige det, ret dårlig!

    Like

    • Åh nej, det skal du ikke! Jeg var faktisk meget tæt på at give 4/5 og er stadig i tvivl, om jeg var for hård ved den. Jeg var i hvert fald underholdt til 4, men kom bare til at fokusere så meget på de ting, der var fjollede og “billige” kneb til at få plottet til at virke. Og det er nok ikke helt fair, for det hører jo lidt til genren i den tid. Jeg elskede i øvrigt De Tre Musketerer og Ivanhoe, trods de samme svagheder.
      Det er sjovt med tv-serien, for jeg husker den jo som ret god – Men jeg var også 7 år gammel;-)

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s