“Slangens Gave” af Lene Kaaberbøl

Titel: Slangens Gave. Forfatter: Lene Kaaberbøl. Udgivet: 2001 (denne udgave 2009) Forlag: Gyldendal Lyd. Oplæser: Karin Rørbech. Varighed: 11 t. og 21. min. Lånt via eReolen. 4/5 stjerner

Dina og hendes familie gemmer sig stadig for den grusomme dragefyrste Drakan blandt klanerne i højlandet, og de er ved at finde sig til rette i tilværelsen der. Men da Dinas far, sortemesteren Sezuan, pludselig dukker op, må familien igen flygte over hals og hoved. Det er dog ikke så let at gemme sig for en sortemester, og der kan hurtigt komme en tid, hvor Dina har brug for hjælp fra en, der har slangens gave.

“Slangens Gave” er den tredje bog i serien om Dina og hendes familie, og i mine øjne klart den bedste indtil videre.

Jeg var begejstret for “Skammerens Datter” og noget mindre begejstret for “Skammertegnet”, men mens jeg lyttede til “Slangens Gave”, følte jeg mig virkelig hensat til en anden verden – en lidt genkendelig middelalderverden, der samtidig er befolket med drager, søuhyrer og mennesker med overnaturlige kræfter.

Hvor jeg ærgrede mig over, at “Skammertegnet” hastede overfladisk gennem handlingen uden at tage sig tid til at dvæle ved detaljerne, tog “Slangens Gave” sig netop tid til at tegne historiens omgivelser klart og tydeligt med det resultat, at jeg blev revet med af historien i en sådan grad, at jeg tvang mine larmende unger til gav mine børn lov til at se “To på flugt”, så jeg kunne få lov at lave aftensmad og høre bogen færdig i fred.

Dina kæmper i “Slangens Gave” stadig med sine skammerkræfter, som hun ikke længere har kontrol over. Men udover skammerevnen er nu også sortemesterevnen – eller slangens gave – som Dinas mystiske far besidder, en del af historiens univers. Jeg må indrømme, at jeg syntes slangens gave var en ret fantastisk evne at have, og jeg heppede hele historien igennem på, at Dina skulle have arvet den fra sin far, selvom hun selv meget gerne ville være fri.

Fortællerstemmen skifter stadig mellem Dina og hendes storebror Davin, og selvom jeg stadig synes bedst om Dina som fortæller og ventede på, at historien skulle vende tilbage til hendes synsvinkel, gav Davins kapitler meget mere mening i denne bog. En stor del af historiens mere alvorlige del kunne ikke være fortalt uden fortællerskiftet, og Davin udvikler sig meget gennem bogen og er ikke længere helt så tungnem og helt så meget en 16-årig dreng på den rigtig trælse måde. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at de lidt overflødige kapitler med Davin i “Skammertegnet” var nødvendige for at få introduceret ham som fortæller inden “Slangens Gave”.

Jeg glæder mig til, at et af mine lån på eReolen udløber, så jeg kan få hentet “Skammerkrigen” og høre slutningen på historien.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s