‘Mus og mænd’ af John Steinbeck

“Vi har hinanden, derfor er der nogen, der bryder sig en kæft om os.”

Titel: Mus og mænd (dobbeltudgave sammen med Dagdriverbanden). Oversat fra engelsk: Of Mice and Men. Forfatter: John Steinbeck. Opr. udgivet: 1937. Denne udgave: 1973. 5/5 stjerner

George og Lennie ernærer sig som landarbejdere ved at gå fra gård til gård, hvor der er arbejde at få. George er lille og intelligent, Lennie er stor, meget stærk og retarderet, så han mentalt svarer til et lille barn. Selvom George ikke altid er lige venlig overfor Lennie, passer han på ham og forsøger at holde ham ude af problemer. Sammen har de en drøm om en dag at spare penge sammen til at købe deres eget lille sted, hvor de kan være deres egne herrer, og Lennie kan få lov at passe kaninerne. Kaniner er nemlig større end mus, og måske kan Lennie så kæle med dem uden at slå dem ihjel med sine stærke hænder.

Mit første forsøg i mange år på at læse Steinbeck begyndte ikke så godt. Først knækkede ryggen på min fars indtørrer gamle dobbeltudgave af ‘Dagdriverbanden’ og ‘Mus og mænd’, og der dryssede små stykker pap fra omslaget, indtil jeg reparerede det nødtørftigt med tape (Det var ikke min skyld, helt ærligt!). Dernæst opgav jeg med en blanding af irritation og vrede at læse ‘Dagdriverbanden’ færdig, da jeg havde tygget mig igennem 1/3 af historien. Havde jeg gjort den færdig, var det nok blevet noget med 1-2/5 stjerner – Hold nu op, hvor var den kedelig.

Heldigvis har jeg længe ønsket at få læst ‘Mus og mænd’; faktisk lige siden min engelsklærer præsenterede os for filmatiseringen med John Malkovich. Så jeg besluttede mig for alligevel at give den en chance. Og det er jeg glad for, for ‘Mus og mænd’ er alt det, som jeg savnede i ‘Dagdriverbanden’.

Historien er medrivende, personerne er den slags, som man holder af, selvom de langt fra er perfekte, og slutningen gav mig en klump i halsen, selvom jeg allerede kendte den fra filmen.

“Der er ikke mange, der sådan rejser rundt sammen,” sagde han eftertænksomt. “Jeg ved ikke, hvad det kommer af. Måske alle mennesker i hele denne forbandede verden er bange for alle andre mennesker.”

På de ganske få sider, som bogen fylder (i min udgave var det sølle 99 sider), når Steinbeck at tegne et jordnært og realistisk billede af landdistrikternes arbejderklasse i 1930’ernes USA. Det er ikke for ingenting, at Steinbeck er kendt for sine proletariat-romaner.

Det er en verden, hvor der ikke er megen plads til venskaber, og hvor drømme om en bedre tilværelse oftest ender lørdag aften, når pengene bliver brugt på whisky på det lokale bordel.

Og det er en verden, hvor der slet ikke er plads til én som Lennie. Jeg kan godt lide, at Steinbeck på ingen måde har fremstillet Lennie som en “morsom idiot”. Det er nemlig absolut intet morsomt over Lennies situation; det bedste, Lennie kunne håbe på uden Georges beskyttelse, var at blive spærret inde på en tosseanstalt, og der hviler hele tiden en skygge af tragedie over Lennie – Hvor længe kan det blive ved med at gå?

Jeg læste bogen på dansk, fordi jeg snuppede den i min fars reol. Ellers ville jeg helt sikkert have valgt at læse den på originalsproget, for det er svært helt at få den drævende amerikanske arbejders udtale med i den pæne danske oversættelse. Jeg har efterfølgende googler nogle citater og uddrag af bogen og kan godt fornemme, at der er noget mere “saft og kraft” i originalen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s