Nyt system i reolen

Jeg har gjort noget vildt. Noget som jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet, jeg kunne finde på.

Jeg har farvesorteret mine bøger!

Indrømmet; det er længe siden, min reol har været særlig velordnet. Tidligere havde jeg bøgerne sorteret alfabetisk, men de sidste år har de bare været sorteret overordnet i skønlitteratur og faglitteratur, og de skønlitterære bøger så igen efter forfatterens nationalitet. Det har været ret overskueligt, for jeg har ikke så mange bøger i min reol, så selv den største nationalitetsgruppe (britisk) fyldte kun 1½ hylde.

Det eneste system, jeg altid har afvist, var farvesorteringen. Jeg får nærmest ticks ved tanken om at skille serier og bøger delt i flere bind ad, fordi de enkelte bind ikke bærer den samme farve på ryggen.

Men så en aften for et par dage siden sneg tanken sig alligevel ind på mig og ville ikke rigtig forsvinde igen: Gad vide, hvordan det egentlig ville se ud med en farvesortering? Når det kom til stykket, var der ikke langt fra tanke til handling – efter 20 minutter stod mine bøger pludselig i (nogenlunde) farveorden. Med ‘A Song og Ice and Fire’ spredt ud over flere hylder. Og med biografier, historiebøger og min mands kedelige bøger om selskabsret og finansielle virksomheder blandet sammen med de skønlitterære.

Jeg hadede det. Og lige bagefter tænkte jeg kun på, at jeg bare ikke orkede at gå i gang med at sortere bøgerne tilbage på deres vante pladser lige på det tidspunkt.

Men det er dog som om, det lige så stille og roligt er vokset på mig. Nu tænker jeg, at jeg giver det en chance og lader dem blive stående i farveorden, indtil næste gang jeg pludselig får trang til at sortere dem.

Sådan her ser det ud:

IMG_2662

De eneste bøger, der ikke er blevet farvesorteret, er hylderne med bøger, som jeg mangler at læse. Jeg tænker, at det er et ekstra incitament for mig til at få læst de bøger, jeg har i reolen, at det nu ser helt forkert ud.

Advertisements

3 thoughts on “Nyt system i reolen

  1. Det ser så fedt ud når det er farvesorteret – hvis man altså virkelig har nogle farverige bøger! Jeg er dog selv for konservativ og ville slet ikke kunne finde rundt på reolen, hvis jeg skulle farvesortere. Vil i stedet nyde at kigge på din reol! 🙂
    Jeg døjer dog med det problem at når jeg får en ny bog, så skal der rykkes på alle de andre, sådan at den kan komme på plads under rette bogstav. Ville være nemmere med farver så!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s