‘Det brogede slør’ af W. Somerset Maugham

Det brogede slørTitel: Det brogede slør (oversat fra engelsk: The Painted Veil). Forfatter: W. Somerset Maugham. Opr. udgivet: 1925 (denne udgave 2012). Forlag: AV-Forlaget Den Grimme Ælling. Varighed: 6 t. og 55 min. Oplæser: Esther Rützou. Lånt via eReolen. 3/5 stjerner

Kitty er ung, morsom og ganske smuk og har derfor gode chancer for at gøre en god fangst på ægteskabsmarkedet. Årene går imidlertid, uden at den rigtige rigmand dukker op blandt Kittys beundrere, og da hendes yngre søster pludselig står til at indgå lige præcis den slags ægteskab, som var tiltænkt Kitty, gifter Kitty sig i panik med lægen Walter Fane, der arbejder som epidemiolog i kolonien i Hong Kong. Kitty foragter Walter for hans alvorlige adfærd, mangel på status og for hans grænseløse forelskelse i hende, og ægteskabet fungerer ikke. Da Walter opdager, at Kitty er ham utro, tvinger han hende som straf til at tage med sig til en kolerahærget kinesisk by. Der må Kitty indse, at hun har en del at lære om andre mennesker – og om sig selv.

Historien fortælles fra Kittys synsvinkel, og der er en del passager, hvor læseren følger med i Kittys tankestrøm. Det bliver mange steder ret langtrukkent, men det er fordelen ved lydbøger – det er lettere at komme igennem de kedelige passager, når bogen bare kværner afsted ved siden af mig, mens jeg laver noget andet.

Passagerne giver samtidig et indblik i Kittys sind, der ikke er videre flatterende. Hun er egoistisk, uintelligent, naiv, navlebeskuende, og selvom det er forfriskende med en “heltinde” med så mange fejl, kunne jeg simpelthen ikke holde af hende.

Hun foretager sig ikke rigtig noget, der ikke i sidste ende kommer hende selv til gode. Selv når hun involverer sig i nonnernes velgørenhedsarbejde, er det i bund og grund af egoistiske årsager; fordi nonnernes livsførelse fascinerer, og hun ønsker, at de skal lægge mærke til hende.

Selv hendes forsøg på at forbedre sig er så selvcentrerede, at det heller ikke gør noget godt for mit syn på hende. Godt nok indser hun efterhånden, at hendes handlinger og værdier har været forkerte, men hun skubber ansvaret fra sig og skyder størstedelen af skylden på sin mor og på manden, der forførte hende.

Bogen er dog samtidig et rigtig fint billede af en kvinde, der forsøger at gøre op med de værdier, hun er opdraget til – og af, hvor vanskeligt det egentlig er. Der er ikke ét vendepunkt eller en begivenhed, hvor Kitty pludselig bliver et nyt og bedre menneske. Det er tværtimod en lang, sej kamp, hun begiver sig ud i.

Samtidig er det en ret rørende historie om ugengældt kærlighed og om, hvordan mennesker kan gå fejl af hinanden og overse hinandens virkelige kvaliteter.

Disse ting gør bogen værd at læse; på trods af de langtrukne passager og den begrænsede handling.

Bogen er i øvrigt filmatiseret flere gange; senest i 2006 med Naomi Watts og Edward Norton som henholdsvis Kitty og Walter. Det er ved at være nogle år siden, jeg så den, men jeg husker den som klart anbefalelsesværdig og mere stemningsfuld end bogen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s