‘My Cousin Rachel’ af Daphne du Maurier

Titel: My Cousin Rachel. Forfatter: Daphne du Maurier. Udgivet: 2003 (opr. udgivet 1951). Forlag: Virago. Antal sider: 335.  5/5 stjerner 

Den forældreløse Philip vokser op hos sin velhavende fætter, den inkarnerede ungkarl Ambrose. Af Ambrose lærer Philip, at livet er mest behageligt uden kvinder i huset, og ingen af de to mænd har planer om nogensinde at gifte sig. 

Alt dette ændres imidlertid, da Ambrose pga. sit helbred må tilbringe vinteren i det varmere Italien og dér møder en fjern slægtning, Rachel, som han til Philips store fortrydelse gifter sig med. Ikke mange måneder efter brylluppet begynder Ambroses helbred at svigte, og han dør, inden Philip kan nå at se ham igen. 

Ambroses sidste breve var fyldt med antydninger om, at Rachel på en eller anden måde havde taget livet af ham, og Philips afsky mod den ukendte enke vokser. Alt dette ændres dog, da Rachel pludselig kommer til England, og Philip drages fuldstændig hjælpeløst imod hende. Men har Rachel i virkeligheden skjulte motiver? 

Jeg har vidst, at jeg skulle læse ‘My Cousin Rachel’ lige siden jeg læste den sidste side i ‘Rebecca’. Det to bøger har mange fællestræk; begge steder leger Daphne du Maurier med læserens opfattelse af virkeligheden, men jeg synes faktisk, ‘My Cousin Rachel’ gør det lige en tand bedre end ‘Rebecca’, så historien bliver dybere og mere tvetydig. 

I ingen af de to romaner bliver læseren klogere end fortællerne, der er helt igennem utroværdige i deres narration. ‘My Cousin Rachel’ fortælles fra Philips synsvinkel. Philip er en en naiv og stædig ung mand, der på ingen måde er i stand til at se begrænsningerne i sine egne evner til at gennemskue omgivelserne. Han er hele vejen igennem overbevist om, at hans – skiftende – opfattelser er de rigtige, mens man som læser frustreres over, at han ikke vil lytte til de gode og velmente råd, som de mere afbalancerede personer i hans omgivelser prøver at give ham; i stedet lukker han gamle venner ude og hengiver sig helt til sin grænseløse forgabelse i Rachel. Jeg havde lyst til at slå ham. 

“‘There are some women, Philip,’ he observed, ‘good women very possibly, who through no fault of their own impel disaster. Whatever they touch, somehow turns to tragedy. I don’t know why I say this to you, but I feel I must.'”

For læseren er det virkelig en udfordring at se igennem Philips forståelse og forsøge at fange virkeligheden bag hans drømmeslør. Daphne du Maurier lykkes således med at kaste en tåge over virkeligheden, som læseren hele vejen igennem må kæmpe for at se igennem. Det
er virkelig elegant gjort, og jeg nød spændingen i fulde drag. 

Bogen er oprindeligt udgivet i 1951, men jeg havde svært ved at placere den i en tidsmæssig sammenhæng. Der er ingen biler, og jeg så ingen spor af, at moderne tider var ved at ændre livet for den engelske overklasse. Jeg tænker derfor, at romanens handling tidsmæssigt må placeres noget længere tilbage, før 1. verdenskrig eller måske endda i slutningen af 1800-tallet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s