Nyt system i reolen

Jeg har gjort noget vildt. Noget som jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet, jeg kunne finde på.

Jeg har farvesorteret mine bøger!

Indrømmet; det er længe siden, min reol har været særlig velordnet. Tidligere havde jeg bøgerne sorteret alfabetisk, men de sidste år har de bare været sorteret overordnet i skønlitteratur og faglitteratur, og de skønlitterære bøger så igen efter forfatterens nationalitet. Det har været ret overskueligt, for jeg har ikke så mange bøger i min reol, så selv den største nationalitetsgruppe (britisk) fyldte kun 1½ hylde.

Det eneste system, jeg altid har afvist, var farvesorteringen. Jeg får nærmest ticks ved tanken om at skille serier og bøger delt i flere bind ad, fordi de enkelte bind ikke bærer den samme farve på ryggen.

Men så en aften for et par dage siden sneg tanken sig alligevel ind på mig og ville ikke rigtig forsvinde igen: Gad vide, hvordan det egentlig ville se ud med en farvesortering? Når det kom til stykket, var der ikke langt fra tanke til handling – efter 20 minutter stod mine bøger pludselig i (nogenlunde) farveorden. Med ‘A Song og Ice and Fire’ spredt ud over flere hylder. Og med biografier, historiebøger og min mands kedelige bøger om selskabsret og finansielle virksomheder blandet sammen med de skønlitterære.

Jeg hadede det. Og lige bagefter tænkte jeg kun på, at jeg bare ikke orkede at gå i gang med at sortere bøgerne tilbage på deres vante pladser lige på det tidspunkt.

Men det er dog som om, det lige så stille og roligt er vokset på mig. Nu tænker jeg, at jeg giver det en chance og lader dem blive stående i farveorden, indtil næste gang jeg pludselig får trang til at sortere dem.

Sådan her ser det ud:

IMG_2662

De eneste bøger, der ikke er blevet farvesorteret, er hylderne med bøger, som jeg mangler at læse. Jeg tænker, at det er et ekstra incitament for mig til at få læst de bøger, jeg har i reolen, at det nu ser helt forkert ud.

Reklamer

Nyt på hylderne – Januarindkøb #1

IMG_3451.JPG
Sidste halvdel af 2014 stod for mit vedkommende i bogkøbestoppets tegn. Det var lidt hårdt, men også godt, for det fik sendt mig mange ture på biblioteket, introduceret mig for lydbøger og næsten lært mig at læse e-bøger. Jeg er stadig ikke stor fan af de sidste – men til husbehov og i mørke går det lige.

Det fik mig også til at overveje mine køb længe og grundigt, så de bøger, jeg har købt i januar, er (for de flestes vedkommende) resultatet af nøje overvejelser – Nu er det tid til at vise dem frem.

Fælles for bøgerne i dette indlæg er, at de er bøger, som jeg havde læst, men måtte eje, eller som jeg måtte eje i en anden – pænere – udgave.

IMG_3456.JPG
Alice in Wonderland af Lewis Caroll
Det har egentlig aldrig været en bog, som sagde mig så meget, men alligevel holder jeg af dele af historien, og jeg syntes, den fortjente en plads i min reol – særligt da jeg fik øje på den fine udgave fra mr. Boddington’s Penguin Classics.

Jane Eyre af Charlotte Brontë
Denne er derimod en af mine favoritter – måske faktisk min yndlingsbog. Selvom jeg af en eller anden grund altid er ude af stand til at huske, hvilken af Brontë-søstrene, der har skrevet den. Tidligere har jeg kun ejet den i en ret grim paperback-udgave. Jeg har længe sværmet for den tykke sorte udgave fra Barnes&Noble Leatherbound Classics, men da der kom til stykket, syntes jeg alligevel, Jane gjorde sig bedre i gult. Bogens indhold er såmænd dystert nok i sig selv, og jeg synes, omslaget på denne liver lidt op, men samtidig er tro mod romanen (modsat visse småblomstrede omslag, jeg også er stødt på).

Rebecca af Daphne du Maurier
Jeg lånte bogen på biblioteket, men blev så glad for den, at jeg også ville have den hjem på hylderne.

IMG_3461.JPG

Længe, længe, længe har jeg ønsket mig at eje alle Jane Austens seks mest kendte værker og i pænere udgaver end de små, rødbrune lommebøger, som jeg tidligere har haft tre af romanerne i.

Men jeg har ikke kunnet bestemme mig for, hvilken udgave. Jeg er ikke til samlinger med flere bøger i pga. størrelsen, og kun tre af bøgerne findes i de fine, fine Barnes&Noble Leatherbound Classics. Jeg havde egentlig besluttet mig for Penguin Clothbound Classics og havde allerede Northanger Abbey i denne serie. Men så syntes jeg alligevel, det var lidt ærgerligt med den måde, mønsteret er trykt udenpå disse bøger.

Svaret kom, da jeg fandt udgaverne fra Vintage Classics, som tilfældigvis kunne købes hos anthropologie.eu sammen med mr. Boddington’s-bøgerne. En hurtig beslutning blev truffet, og nu har jeg hele rækken. Godt nok i paperbacks, men det har jeg egentlig ikke noget imod, når de er så pæne.

Min bogreol

IMG_3397.JPG
#sortsuperego siger “vis/beskriv din reol”, og jeg vil også prøve at være med; jeg elsker nemlig selv, når andre gider vise deres reoler frem.

Egentlig er det dog lidt dårlig timing for mit vedkommende; vi er nemlig lige flyttet, og det betyder, at der er blevet rusket godt og grundigt op i mit system, og at intet er helt på plads endnu – Meeen, vi kan jo bare tage den igen en anden gang så, ikke?

Hovedparten af mine bøger bor lige nu i disse tre sektioner Montana, som vi købte sammen med huset. Det er nemlig meget lettere at overtale sin mand til en dyr reol, når den kommer sammen med et hus – Det sætter ligesom tingene i et andet perspektiv.

IMG_3409.JPG
Jeg er glad for den, fordi den er så lys og let. I teorien synes jeg, det er rigtig pænt med store bogreoler fra gulv til loft. I praksis ser det også godt og hyggeligt ud hjemme hos andre. Men af en eller anden grund har jeg aldrig boet et sted, hvor jeg selv syntes, tre sektioner Billy-reol var det, der passede bedst i indretningen. Jeg har efterhånden erkendt, at jeg nok aldrig kommer til det, og at jeg i stedet må tilpasse bogsamlingen til reolen. Jeg har nogle ret skrappe kriterier for, hvilke bøger der skal have plads i mit hjem, så der har hidtil ikke givet de store problemer.

Reolskiftet kom dog med nogle udfordringer; tidligere havde vi nemlig tilsvarende tre sektioner Kubik-reol fra Trævarefabrikerne, der var fyldt til bristepunktet (og som nu i stedet indeholder legetøj og børnebøger på min søns værelse). De var lige præcis dybe nok til, at de fleste af mine bøger kunne stå i to lag. Det kan de ikke længere. Kun de aller mindste bøger kan stå bag hinanden, og jeg kan ikke få det til at fungere på nogen meningsfuld måde.

Min. reolplads er altså i praksis halveret!

Det findes der heldigvis råd for, og resten af bøgerne bor nu i to rækker i denne her, der tidligere husede porcelæn:

IMG_3401.JPG
Her kan bøgerne stå i to rækker og gemme sig sammen med fotoalbum og kedelige ringbind med praktiske papirer.

IMG_3402.JPG
Hvilke bøger er der så, jeg har forvist til denne mørke, hengemte tilværelse? Jo, det drejer sig om de bøger, som jeg ikke glæder mig så meget over at se på, eller som jeg ikke har læst og ikke umiddelbart har lyst til at læse lige nu. Der er også børnebøger, som venter på, at mine egne børn skal blive større. Og så er der min mands rollespilsmanualer og hans egne bøger om så spændende emner som “Kapitalejerlån og selvfinansering”, “Partnerselskaber” og “Investeringsforeningsret” m.fl. (som han selv har været med til at skrive, hvilket er årsagen til, at vi næsten er nødt til at have et eksemplar i huset).

Flere af bøgerne i skabet er bøger, som muligvis skal videre ud i verden, når de har stået der lidt. Resten kommer måske frem igen, når det sidste stykke reol, der skal hænge på denne tomme plads bag sofaen, er blevet leveret:

IMG_3404.JPG
I må tænke jer til et par hylder fra String-reolsystemet, der hænger dér og formentlig kommer til at huse nogle af mine pænere bøger, billeder og nips.

Jeg glæder mig til at vise det hele engang, når det er færdigt. Så kan jeg også fortælle lidt om “systemet”, som normalt ikke er særlig strikst, men lige nu er nærmest ikke-eksisterende.

To be continued.