“Lady Susan” af Jane Austen

“I really have a regard for him, he is so easily imposed upon!”

IMG_2782-0.JPG
Titel: Lady Susan. Forfatter: Jane Austen. Udgivet første gang: 1871. Læst som e-bog.

Denne roman har længe været et af hullerne i mit kendskab til Austens forfatterskab. Det et af hendes første færdiggjorte værker, men Jane Austen selv forsøgte aldrig at få den udgivet – det skete først efter hendes død.

Det er også en af hendes mindre kendte romaner, som man ikke sådan lige falder over i boghandleren. Ikke desto mindre faldt jeg over den på iBooks for et par dage siden og besluttede, at nu skulle det være.

Lady Susan er en smuk 35-årig enke med en særlig evne til at sno andre om sin lillefinger, som hun bruger til hensynsløst at manipulere sine omgivelser for sin egen fornøjelse og/eller sin egen vindings skyld. Dette går især ud over hendes forskræmte 16-årige datter, som Lady Susan er fast besluttet på at gifte bort til en rig mand, som datteren foragter – Og til at skaffe sig selv en ny rig ægtemand og samtidig holde sin gifte elsker i uvidenhed om sin bestræbelser.

“Lady Susan” er på mange punkter meget forskellig fra Austens mere kendte romaner. For det første er det en brevroman, og næsten hele handlingen beskrives ved brevveksling mellem de involverede. Dette er spøjst, fordi læseren får begivenhederne refereret fra flere forskellige personers synsvinkel – Men ikke nødvendigvis den virkelighed, som personerne oplever, men den virkelighed som personerne ønsker at fremstille over for den, de skiver til.

Hvor Austens andre hovedpersoner typisk er elskelige væsener, forsynet med enkelte fejl, som kun gør det lettere at holde af dem, er Lady Susan en ret usympatisk karakter. Alligevel får Lady Susan dog en noget blidere medfart end andre kvindelige ægteskabsbrydere i Austens univers, som fx Maria Bertram.

Romancen i denne bog er minimal, så hvis man primært elsker Austen for kærlighedshistorierne, er de nok ikke så meget at komme efter i “Ladt Susan”. Hvis man derimod er vild med satiren og Austens bidende sarkasme, vil man sikkert også holde af “Lady Susan”. Selvom “Lady Susan” ikke helt er på niveau med Jane Austens senere værker når det kommer til de skarpe dialoger, som har været med til at gøre hendes romaner udødelige, er den et ganske underholdende bidrag til Jane Austens forfatterskab og et must for en ægte Austen-fan.

Romanen er en fin lille størrelse – 239 iBook-sider, hvilket ikke er ret meget i rigtige bogsider.

Vurdering/

4/5 stjerner