Nyt på hylderne – Januarindkøb #1

IMG_3451.JPG
Sidste halvdel af 2014 stod for mit vedkommende i bogkøbestoppets tegn. Det var lidt hårdt, men også godt, for det fik sendt mig mange ture på biblioteket, introduceret mig for lydbøger og næsten lært mig at læse e-bøger. Jeg er stadig ikke stor fan af de sidste – men til husbehov og i mørke går det lige.

Det fik mig også til at overveje mine køb længe og grundigt, så de bøger, jeg har købt i januar, er (for de flestes vedkommende) resultatet af nøje overvejelser – Nu er det tid til at vise dem frem.

Fælles for bøgerne i dette indlæg er, at de er bøger, som jeg havde læst, men måtte eje, eller som jeg måtte eje i en anden – pænere – udgave.

IMG_3456.JPG
Alice in Wonderland af Lewis Caroll
Det har egentlig aldrig været en bog, som sagde mig så meget, men alligevel holder jeg af dele af historien, og jeg syntes, den fortjente en plads i min reol – særligt da jeg fik øje på den fine udgave fra mr. Boddington’s Penguin Classics.

Jane Eyre af Charlotte Brontë
Denne er derimod en af mine favoritter – måske faktisk min yndlingsbog. Selvom jeg af en eller anden grund altid er ude af stand til at huske, hvilken af Brontë-søstrene, der har skrevet den. Tidligere har jeg kun ejet den i en ret grim paperback-udgave. Jeg har længe sværmet for den tykke sorte udgave fra Barnes&Noble Leatherbound Classics, men da der kom til stykket, syntes jeg alligevel, Jane gjorde sig bedre i gult. Bogens indhold er såmænd dystert nok i sig selv, og jeg synes, omslaget på denne liver lidt op, men samtidig er tro mod romanen (modsat visse småblomstrede omslag, jeg også er stødt på).

Rebecca af Daphne du Maurier
Jeg lånte bogen på biblioteket, men blev så glad for den, at jeg også ville have den hjem på hylderne.

IMG_3461.JPG

Længe, længe, længe har jeg ønsket mig at eje alle Jane Austens seks mest kendte værker og i pænere udgaver end de små, rødbrune lommebøger, som jeg tidligere har haft tre af romanerne i.

Men jeg har ikke kunnet bestemme mig for, hvilken udgave. Jeg er ikke til samlinger med flere bøger i pga. størrelsen, og kun tre af bøgerne findes i de fine, fine Barnes&Noble Leatherbound Classics. Jeg havde egentlig besluttet mig for Penguin Clothbound Classics og havde allerede Northanger Abbey i denne serie. Men så syntes jeg alligevel, det var lidt ærgerligt med den måde, mønsteret er trykt udenpå disse bøger.

Svaret kom, da jeg fandt udgaverne fra Vintage Classics, som tilfældigvis kunne købes hos anthropologie.eu sammen med mr. Boddington’s-bøgerne. En hurtig beslutning blev truffet, og nu har jeg hele rækken. Godt nok i paperbacks, men det har jeg egentlig ikke noget imod, når de er så pæne.

Reklamer

Året der gik – I retrospekt

IMG_3300.JPG

Indrømmet. Jeg skrev mit første indlæg her på bloggen i oktober, og strengt taget giver det ikke så meget mening med et tilbageblik over året, der gik.

Men. Jeg har lyst til at lave et alligevel.

Jeg fik lige sneget mig op på 27 læste bøger i år. Ikke meget, når man skæver til, hvad andre har nået. Men når jeg tager to ret små børn, fuldtidsjob, andre interesser og en (jf. min mand – enerverende) idé om, at gærder krydses bedst på det højeste sted, i betragtning, er jeg selv ganske godt tilfreds.

Mange nye skatte er blevet tilføjet min nye reol i vores nye hus; enkelte har forladt den igen og er kommet videre til andre læsere med større reoler.

2014 har også været præget af selvindførte købeforbud, der begyndte i juni måned. Det er ikke kun gået ud over bøgerne, men også tøj og sko. Jeg er ret stædig omkring sådan noget, så ikke den mindste lille lomme-paperback eller strømpe er det blevet til.

Min garderobe begynder at se lidt medtaget ud, men det må vente – jeg er også stor tilhænger af at slide tøjet op, inden det alligevel skal ud, fordi det er umoderne. Derimod har jeg fyldt min indkøbskurv på Amazon i juledagene og ser frem til at klikke “Proceed to Checkout”, så snart Rådhusuret har slået for 2014.

Mit læsemål for 2015 bliver at få læst de bøger, jeg bestiller den 1. januar. Der er “kun” 15, så det burde levne plads til andre bøger, som jeg falder over i løbet af året.

Generelt har jeg stort set kun læst gode bøger i år. Det har jeg den for mig nye verden af bogbloggere at takke for. Hvor jeg tidligere valgte bøger i blinde baseret på bagsideteksten eller en enkelt anmeldelse, har jeg nu opdaget, at en masse læselglade mennesker gerne deler ud af deres oplevelser, hvilket gør det betydeligt lettere at vælge bøger, som jeg synes om.

Vigtigst af alt er, at jeg for alvor har fået lysten til at læse tilbage; omtrent samtidig med et længe tiltrængt jobskifte, der på en eller anden måde også gav mig glæden ved mange andre ting tilbage.

2014 slutter på den måde et meget bedre sted end det begyndte – både bogligt og i øvrigt. Jeg håber, 2015 fortsætter ad det spor.

Godt nytår!

Julens boghøst

IMG_3223.JPG

Et lille indlæg om mine egne boglige julegaver skal det også blive til.

Efter 6 mdr. med bogkøbestop havde jeg en lang ønskeliste, og heldigvis var nogle af dem også under træet.

Jeg var heldig at få “The Picture of Dorian Grey and other works” af Oscar Wilde i den smukke udgave fra Barnes and Noble af min søster; helt sikkert fordi det er en af dem, der kan findes i Bog&idé i Bruuns Galleri.

A mine forældre fik jeg “To Kill a Mockingbird” af Harper Lee i den flotte grå 50th anniversary udgave. Egentlig har jeg læst bogen med min læseklub for nylig, men dengang lånte jeg den på biblioteket og var efterfølgende ikke i tvivl om, at jeg også måtte eje den.

Derudover talte pakkerne “The Night Circus” af Erin Morgenstern, som jeg glæder mig til at læse efter de mange fine anmeldelser; “The Thirteenth Tale” af Diane Setterfield og “A Room with a View” af E. M. Forster, som også er den næste bog, vi skal læse i læseklubben.

Min far, som gerne har ansvaret for de boglige gavekøb, deler dog ikke helt min begejstring for bøgernes ydre. Han kan til nød forstå, at man kan foretrække hardback frem for paperback, hvis det ellers er lige til at finde; men når det kommer til forskellige udgaver i paperback, er han ikke så kritisk. Således endte jeg med “The Night Circus” i paperback-format i stedet for den ønskede hardback (som ikke lige var til at finde hos Saxo) og “A Room with a View” i en lidt mindre stilren udgave fra Penguin Essentials i stedet for den fra Penguin English Library. Men pyt nu med det; det er i hver fald ikke vigtigt nok til, at jeg gider bøvlet med at sende bøger retur til Saxo.

Udover dette fik jeg reddet mig to ekstra bøger fra min fars bogreol. Mens vi dansede om juletræet faldt mit blik nemlig tilfældigvis på Suzanne Brøggers “Creme Fraiche” og “Ja”, som stod og hyggede sig på en hylde i øjenhøjde. Og selvom min far nok er en af de værste bogsamlere, jeg kender, er han heller ikke bleg for at skille sig af med bøger indenfor familien; så umiddelbart efter at dansen om juletræet var slut, flyttede bøgerne ind i min kuffert – Haps.

IMG_3244.JPG

Jeg er lidt spændt på indholdet; forsideillustrationen på “Creme fraiche” er i hvert fald… interessant.

Min tur i Jane Austen-land

I slutningen af august i år endte jeg temmelig spontant med at tage med en veninde på forlænget weekend-tur til det sydlige England. Jeg tog af sted tidligt torsdag morgen og kom hjem sent mandag aften.

Min veninde havde allerede været der nogle dage, da jeg kom (og skulle blive der længere i den anden ende) og havde haft god tid til at opleve Bath. I første omgang var det egentlig meningen, at jeg skulle mødes med hende i Axminster, men da jeg ankom i Standsted-lufthavnen tidligt om morgenen, og det gik op for mig, at jeg kunne nå at være i Bath ved middagstid og dermed have et par timer til at få de vigtigste seværdigheder med, blev det planen.

Bath

Den væsentligste årsag til at jeg gerne ville opleve Bath var selvfølgelig, at Jane Austen lader store dele af handlingen i Northanger Abbey og Persuasion foregå der, og at Jane Austen selv boede nogle år i byen – i tiden mellem sin fars pensionering i 1801 og frem til hans død i 1806. Historien fortæller, at hun brød sig meget lidt om at bo der – Men det er nu stadig byen, der huser “The Jane Austen Centre”, som er et museum dedikeret til Jane Austens liv, med fokus på hendes tid i Bath, samt hendes bøger og samtid.

Det sjoveste ved museet var næsten, at alle ansatte var iført periode-kostumer og havde fået navne efter nogle af karaktererne i Austens bøger. Det jeg fik mest tid til at gå med på museet var at læse en plakat med oversigt over, hvad forskellige størrelser af indkomster egentlig gav mulighed for på den tid – Noget som var meget interessant, da størrelsen af persongalleriets formuer og betydningen heraf for deres ægteskabsmuligheder er noget, som fylder meget i Jane Austens bøger.

foto

Udover besøget i the Jane Austen Centre var der også lige tid til at slentre lidt rundt i byen og se nogle af dens mest berømte kendetegn – Bath Abbey, the Royal Crescent og “The Circus”. Det var en sjov oplevelse at gå rundt i de gader, som Catherine Morland og Anne Elliot spadserer ad. Desværre var der ikke tid til at opleve de berømte romerske bade, som ellers skulle være et besøg værd.

Lyme Regis

“A very strange stranger it must be, who does not see charms in the immediate environs of Lyme, to make him wish to know it better.”

– Jane Austen, Persuasion

Dagen efter var vi om aftenen en smuttur i Lyme Regis; udelukkende fordi det lå i nærheden, og fordi det er dér, Louisa Musgrove kommer til skade, da hun springer ned fra trappen. Desværre havde jeg ikke gjort mit forarbejde godt nok, så det lykkedes os ikke på den begrænsede tid vi havde at finde det rigtige sted – Uheldet skete nemlig på “The Cobb”, som er havnemuren. Vi fik kun set byen og den lille sten-strand med udsigt til The Cobb, og jeg fik derfor ikke taget et billede på den berømte trappe. Lyme Regis var dog et hyggeligt besøg uanset.

lyme regis2

lyme regis3

Chawton Cottage – Jane Austen’s House Museum

Den helt store oplevelse i, hvad der endte med at blive lidt af et Jane Austen-tema, var dog besøget i Chawton Cottage – næsten kun et lille smut fra vejen tilbage mod London.

Chawton Cottage er stedet, hvor Jane Austen boede de sidste 8 år af sit liv, efter at hendes bror Edward Austen Knight havde overladt huset til sin mor og to søstre.

Det er også stedet, hvor Mansfield Park, Emma og Persuasion er skrevet, og hvor Sense and Sensibility og Pride and Predjudice blev revideret til deres endelige form. I dag huser bygningen Jane Austen’s House Museum, der bestemt er et besøg værd.

Jeg havde kigget lidt på kortet over jernbaneforbindelser og læst på museets hjemmeside og i guidebogen og var nået frem til, at Chawton kun var en lille smuttur fra vejen mod London – Vi skulle bare lige tage over Winchester, og så sagde guidebogen, at der var busforbindelse til Chawton. På den baggrund fik jeg overtalt min stakkels veninde, som ellers ikke er særligt begejstret for Jane Austen, til at vi sagtens kunne nå at være i Chawton inden middagstid og stadig have god tid i London om eftermiddagen.

Det gik også rigtig fint, indtil vi stod i Winchester og opdagede, at busstationen lå på den anden side af centrum i forhold til togstationen. Da vi havde fundet den rigtige retning og var nået dertil, var bussen kørt 5 min. tidligere – og den næste gik først 4½ t. senere. Det var nemlig lørdag, og busforbindelserne var vist i øvrigt ikke helt så gode som guidebogen lovede.bus winchester

Så stod vi der på den temmelig trøsteløse busstation og blev enige om, at når vi nu alligevel var kommet så langt, måtte vi hellere finde ud af at komme det sidste stykke. Så vi gik ind på turistinformationen, hvor de desværre ikke kunne trylle en overset busforbindelse frem – til gengæld ringede de efter en taxa og arrangerede en fastprisaftale, og det lykkedes os faktisk at komme frem til Chawton og at finde Chawton Cottage (det var ikke svært, for byen var lillebitte og Chawton Cottage lå lige ud til hovedgaden – selvom den forvirrede taxachauffør nåede at køre forbi to gange).

Men vi kom frem, jeg fik set Chawton Cottage, og min stakkels veninde fik slappet lidt af i haven, mens jeg fordybede mig i forklaringer vedr. Austens familieforhold og udstillinger af genstande med tilknytning til hende, kiggede ud af vinduet i hendes soveværelse og tænkte på, hvor ofte hun mon havde stået der og kigget ned i gården. – og gik rundt i stuerne og forsøgte at forestille mig Jane Auston siddende til bords med sin familie eller i færd med at skrive ved det lille tolvkantede bord.

Chawton Cottage set fra vejenChawton Cottage

Udsigten fra soveværelset, som Jane Austen delte med sin søster CassandraVinduet

Jane Austens “skrivebord”. Tænk bare, hvad der er blevet skrevet her (og hvor ubehagelige arbejdsstillinger det må have givet): Bordet

Det gik heldigvis bedre med at komme med bussen tilbage til Winchester og videre med toget til London… selvom vi ikke helt var der kl. 15.00, som jeg havde planlagt.

(Vi nåede selvfølgelig også at se en hel masse, der ikke var Jane Austen-relateret; bl.a. Stonehenge, Salisbury Cathedral (og Magna Carta) samt knap to dages sightseeing i London.)

Tur-anbefalinger

På trods af at vi nåede en nogle af de største Jane Austen-attraktioner, er der stadig flere ting, som jeg gerne ville have set, hvis jeg havde haft bedre tid:

  • The Pump Room i Bath, hvor Catherine og Isabella hænger ud – I dag er det en reataurant
  • Den rigtige trappe på The Cobb i Lyme Regis
  • Chawton House, hvor Janes bror Edward Austen Knight boede med sin familie
  • Winchester Chatedral, hvor Jane Austen blev begravet i 1817

Hvis du skulle få lyst til at gøre turen efter, kan det anbefales at:

  • Sætte god tid af til at besøge Bath – der er masser at se, også selvom man ikke er Jane Austen-fan.
  • Finde ud af, hvor The Cobb ligger, inden du står i Lyme Regis uden internetforbindelse.
  • Tjekke busforbindelserne fra Winchester til Alton (som er den lidt større by ved siden af Chawton, som bussen kører til), inden du ankommer; herunder om der køres efter weekendplan. Ring evt. til turistinformationen i Winchester, som kan hjælpe med at finde de rigtige køreplaner – De er hjælpsomme og det er nok mere sikkert end at forsøge at hente dem på nettet. Togforbindelserne til Winchester fra London er godt, men forsøg at komme i god tid, for det tager mindst en halv time at finde vej og gå stykket fra toget til busstationen. Medbring et kort over lokalområdet, for der er et lille stykke at gå fra stoppestedet i Alton til Chawton Cottage.
  • Tage mig med – Jeg er meget omgængelig, normalt ret god til at planlægge og kan klare at blive slæbt med i lige så mange boghandler, som du orker;-)

Links

Her er nogle links til hjemmesider med yderligere information:

Turistinformationen i Bath

The Jane Austen Centre i Bath

Turistinformationen i Lyme Regis

Jane Auste’s House Museum

Chawton House Library

Turistinformationen i Winchester

Winchester Cathedral